Det hele begyndte i 1960, da 35 orchideinterreserede startede en forening med navnet Dansk Orchide Klub, som hurtigt voksede, så man i 1967 var oppe på 300 medlemmer, fordelt over helelandet, dog med de fleste boende i, eller omkring Kbh., så det var jo naturligt, at næsten alle møder blev afholdt i eller omkring København. Dette førte til at man i 1970, startede en selvstændig klub på Fyn, hvor man var blevet ked af, at det meste foregik i Kbh. De udgav også et eget blad, selvom man i DOK, allerede i flere år havde udgivet et maskinskrevet og duplikeret blad, som man i 1967 ændrede til at være trykt, under navnet "Orchideer". Det var stort set det eneste, udover importerne af planter fra udlandet, som de var flinke til at arrangere, flere gange om året, som vi i provinsen havde ud af foreningen DOK, hvis man ikke rejste til Kbh., for at deltage i generalforsamlingerne, og dermed få lidt indflydelse. Det resulterede da også i, at vi fik lov til at oprette nogle lokalkredse under DOK, en i Jylland, en på Lolland-Falster, en på Vestsjælland, og en for resten af Sjælland. Det udviklede sig så med tiden, til at man i 1980, oprettede lokalklubber, med egne bestyrelser, og eget regnskab, i de samme 4 kredse, som efterhånden var vokset til et medlemstal på over 500. I 1987 besluttede Fynsklubben så også, at tilslutte sig DOK. Under navnet "Orkideklubben af 1970". DOK blev nu overhoved for alle lokalklubberne i Danmark, med det hovedmål, at opkræve og fordele kontingent, at udgive bladet, og uddanne dommere til konkurrencer og udstillinger, samt skabe kontakter til udenlandske orchideforeninger. DOK havde også et bibliotek, og en bladcirkulation af udenlandske orchideblade, som de tog sig af.
Jydsk Orchide Klub, voksede sig efterhånden også større, som en følge af, åbenthus arrangementer og udstillinger, så i 1989 gentog det hele sig igen, da vi blev enige om, at dele Jylland op i 3 klubber, så vi kunne lave noget mere arbejde for medlemmerne, de fik navnene: Nordjysk Orkide Klub, Jydsk Orchide Klub, og Sydjydsk Orchide Klub. SJOK blev oprettet d. 11-03-89 ved en stiftende generalforsamling på Slukefter kro i Vedsted, med Johan Marik som formand, Bent Knudsen som kasserer og Linda Nielsen som sekretær, og jeg selv som kontaktperson til DOK. Vi er i år 2013 oppe på 630 medlemmer i DOK, heraf er de 129 medlemmer i SJOK.Det er hvad jeg i store træk, kan huske om Dansk orchide Klub,og Sydjydsk orchide Klub, og dens tilblivelse, jeg har fået at vide at andre, vil skrive om SJOK. i nyere tid.
Skrevet af Bruno Jacobsen.
CVR-nr: 40405062
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes